STU
En treårig uddannelse for unge
STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Det er en treårig uddannelse for unge i alderen 16 – 25 år med særlige behov, som, af enten fysiske eller psykiske årsager, ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdoms- eller voksenuddannelse.
I et STU-forløb I Egedals dagtilbud foregår undervisning i Dagtilbuddet.
Praktikophold laves i vores egen Kaffe & Juicecafé, i vores keramikværksted på Egedal, samt på institutioner, skoler og virksomheder i nærområdet.
Et STU-forløb på Dagtilbuddet Egedal tilpasses den unges udfordringer, kvalifikationer, behov, modenhed og interesser. Vi styrker den unge i at opnå sociale, faglige og personlige kompetencer. Formålet er, at ruste den unge til at deltage i voksenlivet og eventuelt påbegynde en uddannelse eller komme i beskæftigelse efterfølgende. På Dagtilbuddet Egedal STU, har man mulighed for at tage 10. klasses enkeltfag eller Hf-enkeltfag. Derudover er det muligt at arrangere interne praktikforløb.
For at blive optaget på en STU skal man almindeligvis have opfyldt sin undervisningspligt, og det har man typisk efter afslutning af folkeskolen. Det er som udgangspunkt Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i bopælskommunen, som visiterer den unge til et STU-forløb. Sammen med den studerende, UU-vejlederen og eventuelt pårørende bliver der lagt en uddannelsesplan for den unges forløb.
Mentor og støtte/kontaktperson
Mentor og støttekontaktpersoner, kan give mening i perioder hvor den unge fx skal ud og bo selv. Igen tager støtten udgangspunkt i den enkeltes unges behov. Mentor-ordningen er en støtte som oftest benyttes i forbindelse med uddannelse.
Praktik
På Dagtilbuddet Egedals STU har vi fokus på praktik. De fleste unge som starter på vores STU, oplever et det at vælge vej i livet som et pres.
Dette tager vi hånd om i Egedal Dagtilbud og vi strækker os så langt som rammerne tillader i at finde det helt rigtige match og at styrke motivationen og troen hos den unge på, at et uddannelsesforløb kan gennemføres og at beskæftigelse er indenfor rækkevidde.
Vi skaber i samarbejde med den unge en ramme for et praktikforløb, der giver god mulighed for at prøve sine kompetencer af og få erfaring med at indgå i et arbejdsteam. Gennem praktik bliver de unge trænet i de kommunikative og sociale kompetencer, samt i det at interagere udenfor vante rammer.
Praktik fungerer således også som en brobygning til den mere selvstændige tilværelse som målgruppen udtrykker ønske om.
Læringsmål:
Personligt:
At den unge udforsker egen motivation og arbejder med eventuelle blokeringer for læring
At den unge styrker sin bevidsthed om egne ressourcer og kompetencer
Socialt:
At den unge kan indgå i sociale sammenhænge uden at blive så angst og føle sig så forkert, at sociale aktiviteter, relationer og dermed også uddannelse og beskæftigelse undgås.
At den unge får nye og positive oplevelser med at være i et fællesskab.
Fagligt:
At den unge får afklaret kompetencer og vanskeligheder i forbindelse med beskæftigelse og uddannelse.
På Dagtilbuddet Egedals STU har vi fokus på praktik. De fleste unge som starter på vores STU, er endnu ikke afklarede om fremtidige ønsker indenfor uddannelse og erhverv, og et praktikforløb er en god mulighed for at prøve sine kompetencer af og få erfaring med at indgå i et arbejdsteam.
Gennem praktik vil de unge blive trænet i de kommunikative og sociale færdigheder, samt i det at interagere udenfor vante rammer, og fungerer således også som en brobygning mod en mere selvstændig tilværelse.
Dagtilbuddet Egedal har sin egen Kaffe & Juicecafé, samt Keramikværksted.
Når et muligt praktiksted er fundet, aftaler vi et møde med arbejdsgiveren, med henblik på at undersøge om praktikanten matcher arbejdspladsen og opgaverne. Herefter vil en eventuel praktik blive indledt med et opstartsforløb, hvor Dagtilbuddet Egedals praktikkoordinator deltager. I dette forløb undersøger vi i fællesskab om den studerende kan håndtere arbejdsopgaverne, om arbejdsopgaverne er spændende og relevante for den enkelte, samt hvor længe den unge kan være på arbejdspladsen ad gangen.
Der laves også personlige, sociale og faglige mål for selve praktikken.
Praktik er et møde med samfundets krav og forventninger, og kan derfor opleves som en meget stor ting for den unge, særligt hvis man tidligere har været meget isoleret. Derfor er det også muligt at indlede et praktikforløb, som en intern praktik.
Her vil den unge have mulighed for at hjælpe til og have nogle konkrete arbejdsopgaver i Dagtilbuddet Egedals Kaffe & Juicecafé, samt på Egedal i vores Keramikværksted.
Praktik klæder de unge på til fremtiden:
Foruden at afdække uddannelses- og jobmuligheder, medvirker praktikforløbende også til at afklare den enkeltes arbejdsevne. Både i forhold til hvad man kunne tænke sig at beskæftige sig med i fremtiden, men også i forhold til, hvad der er realistisk.
For nogle unge kan tankerne omkring fremtidig beskæftigelse måske være urealistiske i begyndelsen, men efterhånden som man får mulighed for at afprøve og afklare sine fremtidsdrømme, igennem forskellige praktikforløb, kan disse på sigt blive mere realistiske.
Der laves også personlige, sociale og faglige mål for selve praktikken.
- Egedal Dagtilbud, Vallekildevej 134, 4534 Hørve
- Tlf. 26 24 12 28
- Mail: Majbritt@egedal.nu
- Daglig leder: Majbritt Jensen
Egedals Keramikværksted ved keramiker Birgitte Houmøller Kitamoto:
- Praktikforløbet kan indeholde keramik og/eller grafik.
- 2 lektioner a 45 min. 1 x ugentlig.
- Fremstilling af grafiske produkter, der benyttes af Egedal.
- Kort og plakater
- Fremstilling af keramiske produkter, på drejeskive og bygget af plader.
- Bygge keramiske æsker og vaser, og dekorerer kopper og kander. Alle produkter indgår i Egedals fælles husholdning, samt i kaffe & juicebaren.
Mål for praktik i Keramikværksted:
- Øve samarbejde og planlægning
- Øvelse i at møde op til aftalt tid
- Øve håndværk/teknik, lave arbejdsbeskrivelse.
HF – for unge med særlige behov:
Egedal dagtilbud har samarbejdet med VUC i både Holbæk og Kalundborg. Hvis en ung har mod på at tage enkelt fag i HF etablere vi et samarbejde, således den unge kan læse fagene med støtte fra lærerne i dagtilbuddet og gå til eksamen på VUC – ring og hør nærmere.
Undervisning i faglaglige fag
At tilbyde undervisning i fagfaglige fag, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau. Der tages udgangspunkt i Folkeskole loven. Der kan tilbydes eneundervisning eller hold undervisning.
Undervisning i fagfaglige fag har E-samtale som obligatorisk lektion.
Der tilbydes en til en undervisning i følgende fag:
- Dansk
- Matematik
- Engelsk
- Samfundsfag
- Madlavning
- Musik
- Billedkunst
Undervisningen bliver tilrettelagt ud fra Fælles Mål, som er en række bindende mål for, hvad eleven skal kunne i de forskellige fag.
At give den unge mulighed for at opfylde sin undervisningspligt. I et miljø hvor undervisningen bliver tilrettelagt ud fra den unges forudsætninger og behov, så den unge får mulighed for at gøre sig nye og bedre erfaringer ift. sit uddannelsesforløb.
Psykisk sårbare og psykisk syge unge fra 13-25 år. Dvs. unge med psykiatriske lidelser, såsom angst, psykotiske lidelser, herunder skizofreni og spiseforstyrrelser samt andre former for selvskade, personlighedsforstyrrelser og gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
- 1 lektion af 45 minutter, samt 15 minutter forberedelse:
- Ene undervisning: 600 kr. pr. lektion + forberedelse.
- Hold undervisning: 400 kr. pr. lektion + forberedelse.