Mestringsforløb

Overordnet formål:

Formålet med mestringsforløb hos Egedal Dagtilbud er at der arbejdes sammen med den unge på at blive uddannelsesparat. Der arbejdes sammen med den unge ud fra personlige, sociale og faglige mål, for at kvalificere den unge til videre uddannelsesforløb. 

Et mestringsforløb kan også fungere som et afklarende forløb, der kan give et billede af den unges uddannelsesparathed og dermed en retning for, hvad næste step kunne være. I nogle tilfælde har den unge gavn af en længere periode i mestringsforløb med fokus på at kunne stå sig op til tiden og komme afsted og være i et uddannelsesmiljø.

I andre tilfælde vurderes det at den unge er uddannelsesparat og derfor kan målgruppevurderes eller visiteres til et passende uddannelsesforløb.

Uddannelsesforløbet bliver særligt tilrettelagt med hensyn til den unges specifikke behov, bliver evalueret løbende. Det kan også vurderes at den unge er klar til at indgå i et alment tilbud.  

Man skal som udgangspunkt forvente, at et mestringsforløb vil strække sig over 3-6 måneder med løbende evaluering. Et mestringsforløb kan dog sagtens vare længere, såfremt dette giver mening for den unge. 

Målgruppen

Hos Egedal Dagtilbud er målgruppen unge mennesker med diagnoser indenfor autismespektret, psykisk sårbare og psykisk syge unge fra 13-25 år. Dvs. unge med psykiatriske lidelser, såsom angst, psykotiske lidelser, herunder skizofreni, og spiseforstyrrelser samt andre former for selvskade, personlighedsforstyrrelser og gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Det kan også være unge der har stået udenfor det almene skoletilbud, og har brug for hjælp til at komme tilbage i uddannelsessystemet. 

Mestringsforløbet er altid tilpasset individuelt men kan indeholde op til 12 lektioner á 45 min. om ugen. Obligatorisk vil der være støttende samtale (E-samtale), der har fokus på at fastholde den unge i sit mestringsforløb, samt motivere til at tage ejerskab på sit mestringsforløb. 

Det vil være fokus på at den unge bliver uddannelsesparat og/eller parat til erhvervslivet, samt får øje for egne kompetencer og udfordringer. 

Pris for mestringsforløb hos Egedal Dagtilbud indeholdende op til 12 lektioner af 45 min. Ugentligt: 15.185 kr. pr måned. 

Den unge har mulighed for i samråd med Egedal Dagtilbud at vælge følgende fag:

Dansk, matematik, samfundsfag og engelsk – Formål: At den unge arbejder ud fra undervisningsministeriet fællesmål, med mulighed for at kunne gå op til afsluttende prøve i hvert fag.

Kaffe & Juicebar – Formål: Med udgangspunkt i den daglige drift af ”Kaffe & Juicebaren”, tilbyder vi en sammenhængende og meningsdannende undervisning, hvor vi inddrager de forskellige fag, som er relevante og nødvendige i arbejdet i og omkring cafeen. Vi arbejder ud fra en helhedstænkning, hvor det arbejde der laves, har betydning og værdi, i en reel arbejdsmæssig sammenhæng.

Krea – Formål: At udvikle den unges evner indenfor det visuelle, kreative og håndværksmæssige område. De unge får mulighed for at arbejde med fordybelse i egne projekter, samt deltagelse i fælles produktioner. Der arbejdes med at fastholde fokus og koncentration, samt arbejde i processer, fra start til slut.

Motion – Formål: Den unge lærer at forstå sin krop, både fysiske og psykiske, for at kunne forbedre koncentrationsevne og udholdenhed. Der arbejdes på forskellige planer i forskellige miljøer, ud fra den unges egen forståelse og oplevelse af kroppen. Der arbejdes både individuelt og i grupper.

ADL – Formål: At den unge arbejder med sine praktiske færdigheder, som forberedelse til at kunne leve et så selvstændigt liv som muligt.  

Podcast – Formål: At den unge tilegner sig viden om, hvad der sker ude i verden, den nære og den fjerne, samt at blive nysgerrige på forskellige genre af produceret podcast. 

Der arbejdes i et mentaliserende rum, med de unges egne oplevelser og erfaringer. Der arbejdes med at indkredse forskellige temaer, som kan blive til produceret podcast. 

Der er mulighed for den unge i at øvelse i at udtrykke sig verbalt samt debattere med andre i et større forum. Der arbejdes med den tekniske del i produktionen i en podcast, samt der snakkes om etiske overvejelser i forhold til hvad man sender ud. 

Musik – Formål: At den unge gennem musikundervisningen får mulighed for at spille på forskellige instrumenter, samt får sangundervisning. Der er en øvelse i at lytte til egen stemme, vejrtrækningsøvelser m.m. Denne undervisning er som udgangspunkt 1:1 undervisning, men der er mulighed for fælles kor. 

Wellness og egenomsorgI dette fag er det fokus på hvordan den unge kan yde omsorg for sig selv og få oplevelsen af velvære. Dette kan være i form af et fodbad, en ansigtsbehandling, lak på negle, lære mindfulness og meditation o. lign. 

NADA cafe – NADA anvendes til lindring af fx angst, uro, forstyrret søvn, frustration, vrede, depressive symptomer samt nedsat koncentrationsevne og fokus. 

Egedal Dagtilbud har deres egen NADA cafe, samt der er mulighed for at blive certificeret NADA- udøve, hvis man som ung ønsker dette. 

I samarbejde med den unge vil der fokus på følgende